lørdag den 6. november 2010

Tilbygningen

En lille opdatering af tilbygningen. Det går støt og roligt derudaf. 1 salen tager form. Der er 2 lag gips og isolering på det meste allerede og der er sat skillevægge op. Selve trappeopgangen mangler at få gips men det er tæt på.


Trappemanden kommer i løbet af ugen og tager de sidste mål før han begynder at snedkerere. Så er det jeg skal tage stilling til hvordan den skal se ud. Gemalen er taget 5 uger til Angola så jeg har frit slag. Det er næsten helt skræmmende.

På onsdag kommer der folk fra tyskland og pudser huset udvendigt. Der kommer 1 centimeter puds på.
Torsdag starter spartelfirmaet med at spartle og filte de 334 m2 væg og loft indvendigt. Tænk sig om ca 2 uger kan jeg male. Derefter kommer turen til indvendige døre og gulve.
Gad vide om det hele står færdig i år.